Tag: Leg

  • Design, Kommunikation & Leg

    Design, Kommunikation & Leg

    [et_pb_section admin_label=”section”][et_pb_row admin_label=”row”][et_pb_column type=”4_4″][et_pb_button admin_label=”Button” button_url=”http://prezi.com/gpcqoyvkx1vb/?utm_campaign=share&utm_medium=copy” url_new_window=”on” button_text=”Se præsentation: Gamification og Playful Design” button_alignment=”left” background_layout=”light” custom_button=”off” button_letter_spacing=”0″ button_use_icon=”default” button_icon_placement=”right” button_on_hover=”on” button_letter_spacing_hover=”0″] [/et_pb_button][et_pb_text admin_label=”Indledning” background_layout=”light” text_orientation=”left” use_border_color=”off” border_color=”#ffffff” border_style=”solid”]

    [toc]

    Indledning

    Jeg var for nylig på UC Syd i Kolding for at holde et oplæg om “gamification og playful design” i et forum for undervisere på en række professionsuddannelser inden for design og kommunikation. Da jeg først blev spurgt om jeg ville bidrage, var jeg faktisk lidt i tvivl. Jeg har holdt mig lidt væk fra fænomenet gamification, og jeg var og er skeptisk over for meget af den “pointsification“, der har præget feltet. Da det imidlertid lykkedes mig at få tilføjet “playful design” til overskriften kunne jeg dog bedre se mig selv i det, og det endte med at være en af de der helt perfekte dage, hvor mine tanker og interesser fik særdeles engageret og kvalificeret modspil af passionerede mennesker.

    Mit oplæg var (selvfølgelig) lidt for massivt, for jeg ville jo både tale om motivation og gamification og playful design og…I ved hvad jeg mener. Alt for meget på alt for kort tid (det samme kan siges om dette blogindlæg, men det kan man jo bare parkere, og vende tilbage til senere, eller man kan springe i det med indholdsfortegnelsen til højre).

    Mit udgangspunkt var spørgsmålet om vi klæder mennesker ordentligt på til at håndtere den kompleksitet og usikkerhed, der præger verden (bl.a. inspireret af denne og denne artikel):

    Denne adfærdskultur vil formentlig gøre det sværere for mange elever at starte nye virksomheder eller udleve drømmen om at blive noget stort, når de bliver voksne, fordi de på forhånd frygter at fejle. Den vil sandsynligvis dræbe megen kreativitet, inden ideerne overhovedet ser dagens lys. Den vil, som jeg allerede ser det hver dag, gøre det kikset at lære. Og på den måde kvæle vores videnssamfund langsomt.

    Det er en bekymring, der går igen i stort set alt mit arbejde, for hvad skal vi stille op med os selv, hvis vi ikke bliver klogere på, hvordan vi kan være til i en omskiftelig verden, og hvordan vi kan skabe meningsfulde liv for os selv og hinanden?

    Spørgsmålet er, for mig, selvfølgelig hvilken rolle legen kan spille i at håndtere denne massive udfordring.

    [/et_pb_text][et_pb_text admin_label=”Motivation” background_layout=”light” text_orientation=”left” use_border_color=”off” border_color=”#ffffff” border_style=”solid”]

    Motivation

    Der er sjældent nogen, der efterlyser spil, gamification (i særdeleshed) eller leg uden at koble det med et ønske om øget motivation.

    punished by rewardsDerfor skitserede jeg selvfølgelig den kendte skelnen mellem “extrinsic” motivation, der ofte kædes sammen med gamificationsystemers belønningsstrukturer, og “intrinsic” motivation.

    Det ydrestyrede (extrinsic) har utvivlsomt en berettigelse, men det er ret grundigt belyst, at en for ensidig orientering mod eksterne belønninger risikerer at underminere den glæde og begejstring, der indledningsvist kan være knyttet til en given aktivitet (her nævnte jeg Alfie Kohns “Punished by Rewards” der bærer undertitlen “The Trouble with Gold Stars, Incentive Plans, A’s, Praise, and Other Bribes”).

    Den indrestyrede kan – blandt andet – forstås i lyset af Deci og Ryans “self-determination theory“, der fokuserer på “the innate needs for competence, autonomy, and relatedness”.

    Man kommer heller ikke uden om Mihaly Csikszentmihalyis “flow teori”:

    [/et_pb_text][et_pb_text admin_label=”Gamification” background_layout=”light” text_orientation=”left” use_border_color=”off” border_color=”#ffffff” border_style=”solid”]

    Gamification

    Med henvisning til Deterding, Khaled, Nacke og Dixon brugte jeg den bredt accepterede definition af gamification:

    The use of game design elements in non-game contexts

    socialiserJeg forsøgte, ganske kort at skitsere nogle af de elementer, der udgør et spil: regler, problemer der skal løses (missioner, quests osv), feedback, fortællinger & universer, samt selvfølgelig hele den sociale dimension i form af samarbejde, konkurrence og blot det at være sammen med andre, at høre til.

    Som så mange andre, kritiserede jeg tilbøjeligheden til at fokusere for ensidigt på belønninger, points og badges, og argumenterede for, at man med fordel kan tænke gamification bredere og henviste bl.a. til “47 Gamification elements, mechanics and ideas“.

    Jeg stillede spørgsmålstegn ved “sugar coating” og forestillingen om, at vi kan eller skal gøre en kedelig, måske endda meningsløs, aktivitet sjov ved at putte glasur på toppen. Målet må jo være, at vi får selve aktiviteten til at give mening, og det er netop det, gode spil er effektive til.

    [/et_pb_text][et_pb_text admin_label=”Playful Design” background_layout=”light” text_orientation=”left” use_border_color=”off” border_color=”#ffffff” border_style=”solid”]

    Playful Design

    Hos Deterding fandt jeg denne definition på “playful design”:

    Playful design or affording “paidic qualities”: designing to afford the experiential and behavioral qualities characteristic for playing.

    Det handler altså, groft sagt, om at designe oplevelser, der minder om og deler karakteristika med leg. Det kan man gøre for at skabe en god oplevelse, for at øge motivationen, eller – og her er min primære pointe – fordi legen skaber et særligt rum og en særlig kultur, hvor andre ting kan lade sig gøre.

    Som et eksempel på et meget simpelt, men effektivt playful design viste jeg denne:

    Et andet eksempel kunne have været den her:

    https://www.youtube.com/watch?v=ZU7mN7KMHys&feature=youtu.be

    Jeg fik ikke sagt tydeligt nok, at leg, for mig, især er noget, der foregår inde i vores hoveder, et særligt mindset og en måde at møde verden på:

    The concept of play applies to thoughts as well as visible actions. Humans can think playfully as well as act playfully, generating novel patterns of thought in a protected context. A large part of human play goes on in the mind and may not manifest itself in overt behaviour (Play, Playfulness, Creativity and Innovation)

    Som Miguel Sicart peger på, så er netop “playfulness” en attitude, vi kan bringe ind i sammenhænge, der ikke i sig selv har noget med leg at gøre:

    What we want is the attitude of play without the activity of play. We need to take the same stance toward things, the world, and others that we take during play. But we should not play; rather, we should perform as expected in that (serious) context and with that (serious) object. We want play without play. We want playfulness— the capacity to use play outside the context of play (Play Matters)

    [/et_pb_text][et_pb_text admin_label=”Dannelse & kreativitet” background_layout=”light” text_orientation=”left” use_border_color=”off” border_color=”#ffffff” border_style=”solid”]

    Leg som dannelse

    I en af diskussionerne kom vi til at tale om sammenhængen mellem leg og dannelse, som jeg jo finder helt central. Dannelse handler basalt set om selve det at være til, og om at være i stand til at reflektere over sin egen eksistens og relation til både mennesker og den omgivende verden. At være dannet er at have en nysgerrighed på hvordan verden hænger sammen, hvordan man som menneske kan påvirke verden – og omvendt . Dannelse åbner for deltagelse i samfundet, personlig myndiggørelse og etisk reflekteret adfærd.

    Det blik på dannelse giver nogle ret tydelige overlap med legen, der netop drives af en nysgerrighed på verden, og på at gå opdagelse, alene og sammen med andre:

    How do we discover who we are? How do we determine the character of the world in which we live? And how do we decide what we can do in a world so configured? […] we learn about ourselves and the world— and about the intersection of these two realms— through acts of play. – Thomas S. Henricks

    Kreativitet

    En af fællesnævnerne ved alle de uddannelser, der var repræsenteret, er at det kreative står helt centralt i det daglige. De studerende forventes at udvikle kreative evner, og gennem kreative processer skabe kreative produkter. Derfor blev sammenhængen mellem leg og kreativitet selvfølgelig også et populært emne i diskussionen.

    You never just imitate practice; there will always be a creative process involved in doing play practice (Play practices and play moods)

    Det uddybbes hos Patrick Bateson og Paul Martin, når de skriver om “Play, Playfulness, Creativity and Innovation“:

    The core of our argument is that new forms of behaviour and new modes of thought frequently derive from play, and especially from playful play. Such activity is a driver of creativity and, less directly, of innovation, both in humans and in other species. Play generates novel ways of dealing with the environment, most of which lead nowhere but some of which turn out to be useful.

    Der er også flere der peger på, at legen potentielt kan skabe en anden forbindelse mellem hjerne og krop, og “the body-mind’s capacity for breaking free from patterns”:

    play is a feeling, an embodied state of mind in which we experience novel thoughts and sensations before they become entrapped within language (Ludic Ontology)

    [/et_pb_text][et_pb_image admin_label=”Image” src=”http://www.counterplay.org/wp-content/uploads/2013/03/IMG_2701-Medium.jpg” show_in_lightbox=”off” url_new_window=”off” use_overlay=”off” animation=”left” sticky=”off” align=”left” force_fullwidth=”off” always_center_on_mobile=”on” use_border_color=”off” border_color=”#ffffff” border_style=”solid”] [/et_pb_image][et_pb_text admin_label=”Det vilde” background_layout=”light” text_orientation=”left” use_border_color=”off” border_color=”#ffffff” border_style=”solid”]

    Vildskab

    I forlængelse af kreativitet berørte vi også “det vilde”, og hvordan legen kan skabe et rum for at turde omfavne vildskaben og det ukontrollable:

    “playful people are those who do not wait passively for the world to hand them their assignments, that is, their roles and challenges. Quite the opposite, such players routinely make their own fun or even make trouble by destabilizing ordinary affairs. Thus, play is sometimes an adventure in extremism, an adventure during which people allow themselves to get too loud, too silly, too rambunctious, even too tired. At least in some forms of play, participants seem to desire challenges they cannot handle. At such times, players do not seek mastery; they seek the excitement that comes from being out of control and the creative responses they can muster” (Orderly and Disorderly Play)

    Legen giver os også mulighed for udfordre det bestående, og undersøge hvordan verden kan være anderledes:

    Playfulness is the carnivalesque domain of the appropriation, the triumph of the subjective laughter, of the disruptive irony over rules and commands. Playfulness means taking over a world to see it through the lens of play, to make it shake and laugh and crack because we play with it (Play Matters)

    [/et_pb_text][et_pb_text admin_label=”Klovne” background_layout=”light” text_orientation=”left” use_border_color=”off” border_color=”#ffffff” border_style=”solid”]

    Røde næser

    I en af de mange spændende samtaler var der en der nævnte “de røde næser”, som er en lille gimmick, vi alle kender: man tager en rød næse på, og straks forventes legen at blomstre. Det sker selvfølgelig ikke nødvendigvis, og vi var vist nogenlunde enige om at se det som en oversimplificering af legen.

    Jeg skylder at nævne, at jeg jo faktisk kender en rigtig klovn, der altid har en (blå) næse rundt om halsen, og som rejser rundt i verden for at skabe rum til leg, smil og glæde blandt udsatte børn og voksne, for tiden særligt flygtninge:

    [/et_pb_text][et_pb_text admin_label=”Handling” background_layout=”light” text_orientation=”left” use_border_color=”off” border_color=”#ffffff” border_style=”solid”]

    Hvad kan vi gøre?

    Det spørgsmål konfronterer jeg jo hele tiden mig selv med: hvad kan vi rent faktisk stille op, så vi giver legen mere plads? Her er nogle af de muligheder, vi drøftede, og som går igen i meget af mit arbejde:

    Giv tilladelse

    Hvis man vil noget med legen, så er første skridt typisk at tage den seriøst på en anden måde, end vi er vant til. Vi skal overvinde vores iboende trang til at grine af legen, og vi skal give os selv og andre tilladelse til at lege:

    Probably the biggest roadblock to play for adults is the worry that they will look silly, undignified, or dumb if they allow themselves to truly play. Or they think that it is irresponsible, immature, and childish to give themselves regularly over to play. Nonsense and silliness come naturally to kids, but they get pounded out by norms that demean “frivolity.” – Stuart Brown

    Hvordan kan vi skabe de rum, hvor legen ikke blot er tilladt, men tilskyndet? Hvordan kan vi bruge det fysiske rum og fysiske genstande til at understrege den tilladelse? Det kræver i hvert fald en bevidst beslutning, en efterfølgende indsats og formentlig en forankring i et bredere fællesskab.

    There’s nothing hard about being playful. The hard thing is let your self out to play so that you have that choice, the hard thing is recognizing the opportunity, the brave thing is accepting the invitation – Bernie DeKoven

    Gå forrest med små skridt

    Jeg nævnte David Gauntlett, der har lavet mange spændende ting i krydsfeltet mellem makerkultur, kreativitet og leg (og rapporten “Cultures of Creativity” sammen med LEGO), og som netop berører dene udfordring i indlægget “Playful creative learning: adults first“:

    “If you want to have a culture of playful learning and experimentation, you need adults to have embraced a culture of playful learning and experimentation before you can expect that we might try to make it happen in schools.”

    I forlængelse af det taler han også om, at vi skal tage alle forandringer som en serie af små skridt (det uddybes i “On making, sustainability and the importance of small steps“). Det er helt afgørende, at vi finder de mindst mulige skridt, som skaber reelle, meningsfulde forandringer:

    I think change happens, step-by-step, little step by little step, as people do things differently. That’s the only way it makes sense. People on the ground start to do things a bit differently, and start to expect things to happen a bit differently, and then this gets absorbed into the more macro-level context

    [/et_pb_text][et_pb_image admin_label=”Image” src=”http://www.counterplay.org/wp-content/uploads/2016/05/IMG_0960-Medium.jpg” show_in_lightbox=”off” url_new_window=”off” use_overlay=”off” animation=”left” sticky=”off” align=”left” force_fullwidth=”off” always_center_on_mobile=”on” use_border_color=”off” border_color=”#ffffff” border_style=”solid”] [/et_pb_image][et_pb_text admin_label=”Handling” background_layout=”light” text_orientation=”left” use_border_color=”off” border_color=”#ffffff” border_style=”solid”]

    Sprog om leg

    På CounterPlay ’16 havde vi et gennemgående tema med fokus på “sprog om leg”, bl.a. med hjælp fra Stine Liv Johansen, AU, og Helle Marie Skovbjerg, AAU, netop fordi vi ser et stort behov for en øget sproglig bevidsthed omkring legen. Hvordan kan vi argumentere for legens vigtighed, hvis vi ikke har en fælles sproglig forståelse?

    Det blev igen i går tydeligt for mig, at alene det at tale om leg dels gør folk glade, dels i sig selv øger forståelsen og refleksionen omkring leg. Vi skal altså simpelthen tale mere om leg, reflektere mere, og overveje hvilket sprog vi bruger til at formidle vores fælles forståelse.

    Evaluering, måling & eksamen

    Alle der beskæftiger sig med uddannelse ved, at den måde vi måler elevernes/de studerendes progression er stærkt determinerende for den måde vi underviser på. Hvis eksamen måler A, så er er ikke ret mange, der vil undervise ret meget i B, og det giver jo for så vidt god mening.

    Udfordringen opstår selvfølgelig, når karakterer, tests, prøver og eksamen ikke afspejler det, vi mener er vigtigt for at kunne begå sig i samfundet. Eksempelvis har vores eksisterende bedømmelsesapparat vanskeligt ved at indfange legen og det legende (/playfulness). Uanset hvor væsentligt vi end synes det måtte være, så vil de fleste uvægerligt nedprioritere det til fordel for det mere målbare. Vores fælles opgave bliver derfor at undersøge, hvordan vi kan kvalificere legens betydning på andre måder, og hvordan vi dermed kan retfærddiggøre en øget opmærksomhed og prioritering af legen.

    [/et_pb_text][et_pb_text admin_label=”Links” background_layout=”light” text_orientation=”left” use_border_color=”off” border_color=”#ffffff” border_style=”solid”]

    Links:

    [/et_pb_text][et_pb_button admin_label=”Button” button_url=”http://prezi.com/gpcqoyvkx1vb/?utm_campaign=share&utm_medium=copy” url_new_window=”on” button_text=”Se præsentation: Gamification og Playful Design” button_alignment=”left” background_layout=”light” custom_button=”off” button_letter_spacing=”0″ button_use_icon=”default” button_icon_placement=”right” button_on_hover=”on” button_letter_spacing_hover=”0″] [/et_pb_button][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

  • Leg når det er svært

    Leg når det er svært

    [et_pb_section admin_label=”section”][et_pb_row admin_label=”row”][et_pb_column type=”4_4″][et_pb_text admin_label=”Text” background_layout=”light” text_orientation=”left” use_border_color=”off” border_color=”#ffffff” border_style=”solid”]

    Legen skaber et åbent mulighedsrum, hvor vi kan udforske og forandre verden

    [/et_pb_text][et_pb_text admin_label=”Text” background_layout=”light” text_orientation=”left” use_border_color=”off” border_color=”#ffffff” border_style=”solid”]

    Vi er som samfund så optaget af kontrol og forudsigelige, målbare resultater i alle aspekter af livet, at vi marginaliserer legen. Det udgør en væsentlig trussel mod vores livskvalitet, og paradoksalt nok også mod de resultater vi er så opsat på at måle, herunder ønsket om at forandre verden til det bedre.

    [/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row admin_label=”Row”][et_pb_column type=”4_4″][et_pb_image admin_label=”Image” src=”http://www.counterplay.org/wp-content/uploads/2016/03/Blog_1.jpg” show_in_lightbox=”off” url_new_window=”off” use_overlay=”off” animation=”left” sticky=”off” align=”left” force_fullwidth=”off” always_center_on_mobile=”on” use_border_color=”off” border_color=”#ffffff” border_style=”solid”] [/et_pb_image][et_pb_text admin_label=”Legens mangfoldighed” background_layout=”light” text_orientation=”left” use_border_color=”off” border_color=”#ffffff” border_style=”solid”]

    Legens mangfoldighed

     

    Der er en ikke ubetydelig tilfredsstillelse forbundet med at putte ting i kasser. Det skaber orden, overskuelighed og en illusion om entydighed i en ellers temmelig kaotisk verden. Men med leg er det svært at finde den helt rette kasse. Det skyldes det faktum, at leg er et levende og mangfoldigt fænomen, der er under konstant forandring og udvikling. Det ligger dybt i legens natur at modsætte sig simple kategoriseringer, og det bliver derfor frugtesløst at lede efter én definition, der kan favne alle legens forskelligartede forekomster. Legens betydning varierer efter den konkrete sammenhæng, og det er netop et kendetegn i den gode leg, at den tilpasses og dens mening forhandles mellem de legende. Det er også netop denne umådelige diversitet, der gør, at det giver mening at hævde at legen kan være værdifuld og meningsfuld for alle mennesker, overalt i samfundet. Det vender vi tilbage til.

    Blog_5Det ligger dybt i legens natur at modsætte sig simple kategoriseringer, og det bliver derfor frugtesløst at lede efter én definition, der kan favne alle legens forskelligartede forekomster

     

    Leg er en aktivitet, der kan udfolde sig hvor som helst, når som helst, og som ikke kræver penge, avanceret legetøj eller andre ressourcer end blot tid og fantasi. Én eller flere “legere” skaber et særligt univers, man kan træde ind i og gå på opdagelse i. Her gælder andre regler og logikker, som kan ændre sig undervejs gennem løbende forhandling. Samtidig er man stadig forbundet til og åben for verden, der i mange tilfælde spiller en vigtig rolle, men som man betragter med et andet blik. Legen er næppe nogensinde “fri” i absolut forstand, da den netop altid forhandles, står i en relation til samfundet, og der foregår en løbende vekselvirkning, hvor omgivelserne indvirker på legen og omvendt. Legen kan udmønte sig i fysisk aktivitet, men det er vigtigt ikke at overse den leg, der helt eller delvist foregår som en mental opdagelsesrejse ind i fantasien. Man kan sagtens lege alene, men leg lever ofte i sociale fællesskaber, og her bliver udforskningen af roller og relationer en stærk katalysator.

    Leg opfattes ofte som en aktivitet, men kan også være en sindstilstand, en attitude, en måde at gå til verden og være menneske på

     

    Leg opfattes ofte som en aktivitet, men kan også være en sindstilstand, en attitude, en måde at gå til verden og være menneske på. Det “legende” definerer, udvider og omkonfigurerer en persons repertoire af handlemuligheder. Det betyder, at leg som sindstilstand – “det legende” – uden videre kan indgå i, forme og udfordre alle vores gøremål, fra de mest simple til de mest komplekse. Vi kan være legende, når vi løser trivielle opgaver i hjemmet, når vi er under uddannelse, når vi dyrker vores hobby, når vi er sammen med venner og familie, når vi er på arbejde og når vi står over for særligt udfordrende situationer i livet.

    [/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row admin_label=”Row”][et_pb_column type=”4_4″][et_pb_image admin_label=”Image” src=”http://www.counterplay.org/wp-content/uploads/2016/03/Blog_2.jpg” show_in_lightbox=”off” url_new_window=”off” use_overlay=”off” animation=”left” sticky=”off” align=”left” force_fullwidth=”off” always_center_on_mobile=”on” use_border_color=”off” border_color=”#ffffff” border_style=”solid”] [/et_pb_image][et_pb_text admin_label=”Hvorfor er leg så vigtigt” background_layout=”light” text_orientation=”left” use_border_color=”off” border_color=”#ffffff” border_style=”solid”]

    Hvorfor er leg så vigtigt?

     

    Legen er udtryk for en deltagelseskultur, hvor de legende indgår i en løbende forhandling om formål, mål og regler. Hvorfor leger vi? Hvordan skal legen foregå? Hvem indtager hvilke roller? Dermed er legen afhængig af, at de legende forstår hinanden og sammen kan få legen til at fungere. Det forudsætter en veludviklet empatisk sans, som kan styrkes yderligere gennem leg med andre. I den henseende giver legen os mulighed for at afprøve nye roller og nye måder at være sammen, og dermed også hvordan vi kan finde sammen, altså hvordan samfundet kan indrettes. Hermed føjes en etisk dimension til legen, hvor vi undersøger hvad vi opfatter som “rigtige” og “forkerte”, “gode” og “dårlige” måder at indgå i små og store fællesskaber. Når vi forstår legen som deltagelseskultur, hvor vi i fællesskab forhandler samfundets normer og indretning, bliver det mere tydeligt, at legen kan have betydning gennem hele vores liv.

    I den henseende giver legen os mulighed for at afprøve nye roller og nye måder at være sammen, og dermed også hvordan vi kan finde sammen, altså hvordan samfundet kan indrettes

     

    Blog_6Det står i kontrast til den udbredte opfattelse, at leg udelukkende er relevant for børn og de voksne, der har med børn at gøre, enten privat eller professionelt. Leg er naturligvis vigtigt for børn, fordi leg er den måde, de bedst undersøger livet. Legen er central i børns dannelse og identitetsskabelse, når de forhandler relationer, roller og deres plads i verden. Det er vigtigt at lære at lege for at lære at høre til, men også for at tilegne sig en række centrale færdigheder og kompetencer, der vanskeligt kan sættes på formel. Derfor er det uhyre problematisk, grænsende til det katastrofale, når børn tilbringer en stadig større del af deres liv i institutioner, hvor legen udgrænses til fordel for det altoverskyggende fokus på “læringsmaksimering”, måling og styring. Hvis man finder plads til legen i skolen i dag, så er det ofte fordi man tror, det kan gøre det nemmere at få børn til at nå mere eller mindre arbitrære læringsmål, de på et senere tidspunkt kan testes i. Dermed reduceres legen til endnu et simpelt styringsredskab, der ikke levner megen plads til børnenes egen nysgerrighed. Legen er ganske vist tæt forbundet med læring, men ikke i den snævre forstand, som skiftende undervisningsministre typisk taler om det. Det er derimod den form for læring, der ifølge Knud Illeris er “grundlæggende […] lystbetonet på linje med andre livsopretholdende funktioner”. Vi lærer altid når vi leger, men det vi lærer er ikke nødvendigvis umiddelbart målbart eller kompatibelt med formelle læreplaner. Det er læring drevet af nysgerrighed og lyst, hvor vi udvikler vores handlemuligheder og relationer til andre mennesker. Dermed er legens læring også en læring, der handler om at udforske det ukendte uden at vide hvor man ender eller hvordan man forandrer sig selv og omgivelserne på rejsen.

    Først og fremmest har legen fundamental betydning for vores livskvalitet og livsglæde, hvilket bør være en helt legitim grund til at lege og tale om leg

     

    Legen og det at være et legende menneske er altså ikke bare vigtigt for børns udvikling. Legen er relevant og vigtigt for alle, børn såvel som voksne. Først og fremmest har legen fundamental betydning for vores livskvalitet og livsglæde, hvilket bør være en helt legitim grund til at lege og tale om leg. Legestemningen er efterstræbelsesværdig og nydelsesfuld på dens egne præmisser og giver plads til smil, grin og livsbekræftende oplevelser, også når livet er hårdt. Mens legen helt indiskutabelt er en legitim aktivitet og tilstand i sig selv, så er den samtidig uløseligt forbundet til et udvidet mentalt repertoire, der giver os flere muligheder for at agere i verden. I legen er vi ikke styret af eksternt definerede mål, og der er ingen manual eller facitliste, men derimod plads til at forfølge det, der vækker vores undren og nysgerrighed. Legen forbinder os til en mere fantasifuld tilstand, hvor vi ikke er begrænset af vaner, traditioner og konventioner og derfor har nemmere ved at bruge vores kreativitet til at forestille os, hvordan verden også kunne se ud. Legen styrker dermed vores evne til at træde ud af eksisterende mentale mønstre for at afprøve det ukendte.

    Legen rummer derfor enorme potentialer ikke alene som grundlæggende livsopretholdende funktion, men også for vores evne til at fungere på et arbejdsmarked og i en verden i konstant forandring. Legen er netop en forandringsproces, hvor vi aktivt forholder os til og interagerer med verden. Selvom “leg” måske ikke umiddelbart rimer på “konkurrenceevne”, så skaber leg bedre vilkår for de mere usædvanlige og nytænkende idéer gennem en mindre fejlfokuseret kultur med større plads til eksperimenter, også de mere kuriøse af slagsen.

    [/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row admin_label=”Row”][et_pb_column type=”4_4″][et_pb_image admin_label=”Image” src=”http://www.counterplay.org/wp-content/uploads/2016/03/Blog_7.jpg” show_in_lightbox=”off” url_new_window=”off” use_overlay=”off” animation=”left” sticky=”off” align=”left” force_fullwidth=”off” always_center_on_mobile=”on” use_border_color=”off” border_color=”#ffffff” border_style=”solid”] [/et_pb_image][et_pb_text admin_label=”Leg når det er svært” background_layout=”light” text_orientation=”left” use_border_color=”off” border_color=”#ffffff” border_style=”solid”]

    Leg når det er svært

     

    For tiden marginaliseres legen til fordel for alt det, der kan styres, forudsiges og måles, og legen har det svært de fleste steder i samfundet. Derfor fokuserer vi på årets CounterPlay festival på DOKK1 i Aarhus netop på “leg når det er svært”. Det er nemlig ofte i de øjeblikke, hvor både mennesker og leg presses, at legen viser sig særligt værdifuld. Vi ønsker derfor at undersøge, hvordan vi kan overvinde de mange forhindringer, der kommer i vejen for legen. Det kan være i vanskelige eller farlige situationer som flygtningelejre, fængsler og hospitaler, men det drejer sig i lige så høj grad om de mange mentale, fysiske, kulturelle og strukturelle barrierer, som vi alle især støder på hver eneste dag.

    Blog_10Den del af legens grundlæggende væsen, der ikke tjener noget formål andet legen selv står i tydelig kontrast til det fremherskende samfundsparadigme, der måske bedst er indfanget med idéen om “konkurrencestaten”. Her har mange politikere, offentlige institutioner og private virksomheder et stærkt interessefællesskab, idet de alle synes at have gavn af stadig større ensretning og forudsigelighed for at øge arbejdsomheden, produktiviteten, forbruget og væksten. Man kan få det indtryk, at disse aktører drømmer om konformitet og om at fastfryse samfundet i én permanent og strømlinet form i effektivitetens navn. Dette massive fokus på konformitet og målbarhed risikerer imidlertid at spænde ben for den innovation og forandringsparathed, som vi helt afgjort behøver. Legen spiller en anden melodi, for den stræber ikke efter perfektionen og det formfuldendte, men spirer og blomstrer i sprækkerne og det uperfekte, hvor der er plads til fantasien. Legen er drevet af indre modsætningsforhold, og i stedet for at søge en permanent ligevægt udspiller den sig bedst i konstant bevægelse. Det betyder også, at legen er betydeligt tættere koblet til demokrati og aktivt medborgerskab, end man måske lige skulle tro. Et levende demokrati er jo netop, præcis som legen, afhængig af uenigheden, striden og forhandlingen, og af viljen til at udforske og forholde sig til alt det, man endnu ikke kender eller forstår. Det kan derfor undre at de fleste politikere sjældent udviser nogen forståelse af leg, der rækker ud over den rendyrkede instrumentalisme. I det lys er det næppe videre kontroversielt at hævde, at legen i sin natur er mere demokratisk sindet end de fleste af de folkevalgte.

    Legen står i opposition til alle former for påstået “nødvendighed”, herunder “nødvendighedens politik”. Legen siger nemlig altid at verden kan se anderledes ud, og tilbyder tilmed et rum til udforskningen af denne “anderledeshed”

     

    Legen står i opposition til alle former for påstået “nødvendighed”, herunder “nødvendighedens politik”. Legen siger nemlig altid at verden kan se anderledes ud, og tilbyder tilmed et rum til udforskningen af denne “anderledeshed”. Hermed befinder legen sig også i et åndeligt fællesskab med kunsten, og legen er i sig selv er en kunstart. Legende mennesker kan være udfordrende, besværlige og irriterende, fordi de ikke tager det bestående for givet, og de er ikke uden videre kompatible med ønsket om effektivitet og konformitet. Netop derfor er det muligt for disse mennesker gennem legen at udvikle udvidede handlemuligheder og pege på hvordan verden ellers kunne være. I kraft af legens dynamiske og dialektiske relation til det omgivende samfund, åbner den op for nye måder at se og forstå verden. Legen kan altså ses som en særlig mentalitet, der også kan være antiautoritær og have revolutionære tendenser, idet der stilles spørgsmål og peges fingre. Med legen som katalysator kan vi bevæge os ud på kanten, hvor det bliver vildt og farligt, og hvor vi sætter både os selv og vores verdensopfattelse på spil. Det er blandt andet derfor skak med jævne mellemrum undertrykkes eller forbydes i totalitære stater: spillet skaber et mulighedsrum, hvor man kan lege med forestillingen om at kongen kan væltes – og så endda potentielt af proletariatet.

    Med legen som katalysator kan vi bevæge os ud på kanten, hvor det bliver vildt og farligt, og hvor vi sætter både os selv og vores verdensopfattelse på spil

     

    At kæmpe for legen er altså også en politisk kamp, der udfordrer nogle af de præmisser, vores samfund indrettes på baggrund af. Hvis vi opdyrker en legende kultur i samfundet generelt, såvel som på vores uddannelser og arbejdspladser, så siger vi ikke blot at demokratiet mere eller mindre modvilligt skal acceptere mangfoldighed, modsætninger og uenighed, men at det tværtimod er her, vi finder hele livskraften.

    [/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row admin_label=”Row”][et_pb_column type=”4_4″][et_pb_image admin_label=”Image” src=”http://www.counterplay.org/wp-content/uploads/2016/03/Blog_9.jpg” show_in_lightbox=”off” url_new_window=”off” use_overlay=”off” animation=”left” sticky=”off” align=”left” force_fullwidth=”off” always_center_on_mobile=”on” use_border_color=”off” border_color=”#ffffff” border_style=”solid”] [/et_pb_image][et_pb_text admin_label=”Giv legen plads” background_layout=”light” text_orientation=”left” use_border_color=”off” border_color=”#ffffff” border_style=”solid”]

    Giv legen plads

     

    Legen er så dybt forankret i vores natur og kultur, at den næppe nogensinde forsvinder helt. Selv i de mest undertrykkende og brutale regimer findes legen, og her kan den være med til at udstille og lave sprækker i magten. Folk med magt (fra diktatorer til direktører til mellemledere til…) kan bruge legen til at kontrollere og manipulere, men legen vil under disse vilkår, hvor der ikke insisteres på legens eget formål, hurtigt miste sin vitalitet. Det er et vidnesbyrd om legens styrke og uomgængelighed, men man kan dog ikke desto mindre sagtens forestille sig et samfund, hvor legen marginaliseres endnu mere, og hvor vores liv i endnu højere grad indrettes efter det, der kan styres, måles og forudsiges. Det er bare ikke det samfund, vi drømmer om, og derfor foreslår vi et andet samfundsparadigme, der bygger på leg og alle de værdier, der knytter sig til legen. Det kan forekomme utopisk i den nuværende situation, hvor fokus på målbarhed og styring er stigende, men enhver forandring må starte et sted. Første skridt må være, at vi i fællesskaber giver legen en hjælpende hånd, hvis vi skal forhindre en stadig mere markant udgrænsning.

    Selv i de mest undertrykkende og brutale regimer findes legen, og her kan den være med til at udstille og lave sprækker i magten

     

    Blog_11Som med de fleste holdbare forandringer, så giver det mening at starte i det små i stedet for at tro, vi kan lave alt om med et trylleslag. Tænk legen med i din hverdag, men uden at skulle gennemføre radikale omvæltninger. Skab rum til leg i din fritid og på dit arbejde, også selvom der ikke er børn tilstede. Der er meget inspiration at hente, hvis vi blot skærper vores blik og opmærksomhed. Der findes allerede en masse leg rundt omkring i samfundet, men vi ser den sjældent, fordi den gængse opfattelse af leg er ganske snæver.

    Vi trænger til et langt mere nuanceret og stærkt forankret fælles sprog om leg. Det kan vi skabe sammen i en vekselvirkning mellem at vi leger, holder øje med legen, reflekterer over legen og taler om legen. Hvis vi for alvor skal forstå legens væsen og skabe bedre vilkår for leg på mere meningsfulde måder, så skal vi i højere grad være i stand til at sætte ord på legen, for uden et veludviklet sprog er det umuligt at argumentere for legens legitime plads. Det kræver øvelse og omtanke at blive god til det, men det er til gengæld nemt at komme i gang. Idet legen skaber friktion med verden omkring os, rejser den også altid en masse spørgsmål, og netop spørgsmål om leg er et godt sted at starte:

    Hvad tænker du på, når vi siger leg? Hvilke følelser vækker det? Hvornår har du sidst leget? Hvilken rolle spiller legen i dit liv? Hvornår har du sidst talt med dine kolleger om leg? Er der plads til leg på din arbejdsplads?

    [/et_pb_text][et_pb_text admin_label=”Text” background_layout=”light” text_orientation=”left” use_border_color=”off” border_color=”#ffffff” border_style=”solid”] [Alle billeder er taget af Benjamin PomerleauDokk1 til Mini Maker Faire] [/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]